23948sdkhjf

Købmand åbner igen

Et anpartsselskab skal stå for driften af købmandsforretning, der får Bente Nielsen, Fjerritslev, som leder.
Borgerne i Amtoft, mellem Fjerritslev og Thisted, får fra 8. december igen mulighed for at købe dagligvarer lokalt.

Et nyt anpartsselskab skal stå for driften af forretningen, som har været lukket i et par måneder. Selskabet har ansat Bente Nielsen fra Fjerritslev som ny købmand. Hun får en grundløn, men skal i øvrigt drive forretningen på provisionsvilkår, fortæller Karlo Bundgaard, en af de 14 privatpersoner og erhvervsdrivende, som hver har skudt 25.000 kr. i det nye anpartsselskab.

Anpartsselskabet, der formelt først bliver stiftet efter nytår, er blevet til på initiativ fra Birger Kühn, som ejer den ejendom, hvor købmandsforretningen sidste år blev indrettet. Borgere i Amtoft og omegn skød dengang i alt 300.000 kr. i købmandsprojektet, ligesom mange lagde et stort antal frivillige arbejdstimer i at få det tidligere autoværksted ombygget og indrettet til dagligvareforretning.

Kim Sørensen, købmand i Sennels, påtog sig i 2016 at stå for driften af butikken sammen med en ansat butiksleder. Men efter kun 10 måneder meddelte Kim Sørensen i slutningen af september i år, at der ikke var basis for at drive købmandsforretningen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079